Frivilligt arbejde

World Barbecue Association Danmark bygger på frivillig arbejdskraft. Det vil sige at alle der arbejder for og med os gør det frivilligt og gratis.  Det betyder dog ikke at man ikke får noget ud af at være med.

Det vi laver sammen giver nemlig venner for livet, det giver oplevelser man sjældent vil glemme og sidst men ikke mindst så giver det en fantastisk følelse når man ser hvor glade andre er for det man har skabt.

Dem som arbejder mest for foreningen lægger årligt mere end 300timer og kører land og rige rundt for at skabe de helt rette rammer for det næste DM i grill. Andre hjælper til en enkelt dag eller måske blot 3 timer. Fælles for alle de frivillige er dog, at vi er utroligt glade for deres hjælp og stolte over at de har valgt at være frivillige for os.

Bliv frivillig

Som forening har vi brug for mange forskellige evner hos vores frivillige og vi har helt sikkert også brug for dine.

Her er et par eksempler:

  • Er du glad i at grille og vil du gerne dele den samme glæde med mange andre?
  • Er du måske bare glad for at være med til at skabe sjove arrangementer?
  • Hvad med at organisere folk og få dem til at arbejde sammen?
  • Er du god til at skrive tekster eller tage billeder?
  • Er du god til at holde styr på en facebook side?
  • Kan du slæbe eller sætte pavilioner op?
  • Kan du køre med trailer?

Mulighederne er mange, så fortæl os hvad du kan hjælpe med og vi skal nok finde en passende opgave til dig.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.