Generalforsamling 2014

Så er grillåret 2013 afsluttet og det er tid til at afholde vores årlige generalforsamling. I år bliver den afholdt den 28 Januar kl 19

Ligesom de tidligere år vil mødet foregå online!

Dette betyder at alle medlemmer kan deltage, så længe de blot har en computer med en
internetforbindelse.  Vi vil lave årsberetning, præsentationer osv. via video og lyd.
Efterfølgende vil vi diskutere de emner som er på dagsordenen via tale og chat.

De mere tekniske detaljer står sidst på denne side

Dagsordenen for generalforsamlingen:

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af stemmetællere
  3. Formandens beretning
  4. Regnskabsaflæggelse
  5. Behandling af indkomne forslag
  6. Fastsættelse af kontingent (nuværende 0kr/år)
  7. Godkendelse af budget
  8. Valg af bestyrelsesmedlemmer
  1. Eventuelt /ordet er frit

 

Nye bestyrelsesmedlemmer søges

Vi har igen i år en række pladser i bestyrelsen på valg og derfor beder vi dig
overveje, om en plads i bestyrelsen er noget for dig.
En plads i bestyrelsen giver dig mulighed for at finde dit kreative sind frem og
skabe sjove grill-aktiviteter for alle de danske grill-entusiaster.
Herudover vil du være med til at opbygge foreningen efter dine tanker og ideer,
så fremtidens WBQA måske bliver netop som du ønsker dig det.

Jobbet er frivilligt og dermed ulønnet. Til gengæld giver arbejdet dig med garanti
noget du kan skrive på dit CV samt oplevelser du kan glæde dig over i mange år.

Folk fra hele landet kan være med i bestyrelsen, og vi forsøger så vidt muligt at
holde møderne via telefonmøder (skype). De større ting besluttes på større møder
hvor vi finder en dag og mødes på skift hos hinanden eller andet passende sted.

Er du entusiastisk for at arbejde med Grill arrangementer og har du lyst til at sidde
i en bestyrelse, ja så er det bare med at melde dig på info@wbqa.dk – skriv gerne en
kort intro om dig selv.

Er du ikke selv frisk på en bestyrelsespost, men kender du måske en som er, så få
personen til at melde sig til os – også selv om han/hun ikke idag er medlem af foreningen.

Der kan ifølge vedtægterne sidde op til 7 i bestyrelsen, så der er 4 pladser at tage af.

Forslag

Har du forslag der skal tages op under punkt 5 “behandling af indkomne forslag”, så skal du sende
dem til os senest den 25. januar pr mail til info@wbqa.dk
Dit forslag vil efterfølgende komme ud til de deltagende medlemmer sammen med de tekniske
detaljer omkring hvordan man får forbindelse til online-generalforsamlingen på dagen.
Sådan deltager du i generalforsamlingen
Hermed de tekniske informationer omkring hvordan du deltager i mødet.

Det første du skal gøre dig klart er, om du har et “headset” (høretelefoner med mikrofon) som du kan sætte
til din computer. Hvis dette er tilfældet, ja så har du mulighed for at tale under mødet i stedet for at
skulle skrive dit spørgsmål i “chatten”.
Dette er ikke et krav for at deltage, men vil selvfølgelig gøre det mere som hvis vi sad til møde i samme rum.

Herefter skal du sørge for at du har mulighed for at sidde ved en computer med internet
fra kl 19 hvor mødet starter og ca en times tid frem.

På selve mødetidspunktet skal du åbne en browser (internet explorer eller firefox virker bedst) og
så gå ind på følgende adresse:

http://komfo.adobeconnect.com/wbqa/

På forsiden vælger du at du er gæst (altså “Enter as Guest”), skriv dit navn i den boks der kommer
og tryk så “enter” knappen for at komme ind i mødet.
Herefter skulle der gerne dukke et vindue frem som viser selve mødet.
Det er vigtigt at du skriver dit rigtige navn som er det du er registreret i WBQA med (ikke kælenavne eller lignende).

Hvis du ikke har tænkt dig at benytte headset til at snakke under mødet, så er du nu klar til at
deltage til mødet (husk at skru op for højttaleren så du kan høre hvad der bliver talt om).
Vil du bruge Headset, så tryk på knappen “meeting” i øverste venstre hjørne.
I menuen der popper frem vælger du “audio setup wizard” og gennemgår de trin den fører dig igennem.
Dette vil sørge for at din mikrofon/lyd virker som det skal.
Herefter er du klar til at deltage i mødet (Bemærk at du ikke kan snakke i mødet før end at møde-administratoren
har sagt ok for at din lyd kan komme igennem).

Bemærk:
Det er en god ide at forbinde til mødet ca 5minutter før det starter, således at alle har de tekniske detaljer på
plads inden mødet.
Vi vil være til stede på dette tidspunkt og være behjælpelige med at få tingene til at virke.

har du spørgsmål, så stil dem til kim@wbqa.dk i god tid inden mødet.

Artiklen er skrevet af

Kim er formand for WBQA Danmark og var med til at starte det tilbage i 2008. Han brænder for at sprede det glade budskab omkring grill og madlavning på grillen. Derfor kan du altid få en snak med ham om det seneste indenfor grill-verden.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.